Vi støtter
Anja Ringgren Lovén, grundlægger af Land of Hope
Anja Ringgren Lovén er grundlægger af Land of Hope (tidligere DINNødhjælp), som er førende i kampen for at redde de tusindvis af børn i Nigeria, der årligt bliver beskyldt for at være hekse.
Anja blev verdenskendt, da et billede af hende sidende på hug foran et lille, udmagret nigeriansk ”heksebarn” gik viralt i 2016. Hun gav ham kiks og vand, som han forsigtigt drak, tog ham varsomt op i sin favn og med på hospitalet. Anja troede ikke, at han ville overleve.
Vision
En verden, hvor ingen børn lider under voksnes overtro.
Mission
Vi redder uskyldige børn, der anklages for at være hekse, fra udstødelse, tortur og død. Med omsorg, beskyttelse og uddannelse for børnene og oplysning til deres lokalsamfund, bygger vi fundamentet for en fremtid, hvor børn bliver rustet til at udvikle sig som selvstændige, aktive og sociale individer, der bidrager positivt til lokalsamfundets udvikling.
Værdier
Børns rettigheder er grundstenen i vores arbejde. For at sikre alle børn et værdifuldt liv med kærlighed, tryghed, uddannelse og fremtidsperspektiver, er det nødvendigt, at overtroiske samfund bliver udviklet i en mere oplyst retning. De værdier, der driver os i vores arbejde, er:
Uddannelse
Børns rettigheder
Inddragelse
Udvikling
Vedholdenhed
Troværdighed
Uafhængighed
Kilde: landofhope.global
Just Mokka donerer 10% af det årlige overskud til Land of Hope.